Min astrologi historie

Helt tilbage i 1991 fik jeg for første gang en astrologisk konsultation, da diplomastrolog fra I.C. Instituttet, Connie Rasmussen, lagde mit horoskop.

Jeg var fascineret og imponeret over, hvor præcis en karakteristik hun gav mig, og det ønskede jeg også at kunne.

Efter adskillige år og omveje tog jeg fat på at lære astrologiens energisprog, da jeg i 2011 startede på uddannelsen på Astrologisk Akademi hos Claus Houlberg.

I juni 2015 kunne jeg kalde mig fagastrolog fra Astrologisk Akademi. I foråret 2016 begyndte jeg så på Claus Houlbergs to årige esoteriske overbygning, da jeg ønskede at få en spirituel indgang til tydning af et horoskop, og i dag har jeg diplom som spirituelastrolog.

Jeg bliver aldrig færdig med faget astrologi. For mig har astrologien været det bedste værktøj til personlig udvikling og forståelse af mit sinds kringlede kroge, samt en generel bedre forståelse af mine medmennesker.

Jeg vil glæde mig til at vejlede dig, så du ved hjælp af en tydning af dit horoskop har mulighed for at samarbejde med planeterne og få glæde af dit fulde potientiale.

Jeg er medlem af “Astrologisk Selskab”.

Jeg er Løve i mit soltegn og Vægt i min ascendant.